Når cirklen er sluttet - Facebook, Google og Amazon i fusion

PDF
Print
E-mail

Okay, var du lige ved at få den sidste klejne galt i halsen...? Så lad mig skynde mig at slå fast, at jeg ikke sidder og ruger på en børs-sensation af usete dimensioner. En fusion mellem Facebook, Google og Amazon er nok ikke lige rundt om hjørnet. Denne post er bare en række refleksioner over bogen "The Circle" af Dave Eggers, som jeg læste i efteråret. Bogen der er en blanding af satire og thriller, beskriver en dystopi i en nær fremtid, hvor én stor social media-, social searching-, social shopping- , social transparency, social whatever-koncern stille og roligt overtager kontrollen med vores liv. Ikke på den onde "Spectre" måde, det får bare lov at ske. Fordi vi lader det ske. I endnu højere grad en det er tilfældet i dag, kunne man måske tilføje. Hvilket er det, der gør historien interessant og vedkommende.

Bogen fortæller historien om pigen Mae Holland, der får ansættelse i koncernen The Circle.  Virksomheden er stiftet af den bebrillede, excentriske IT-troldmand Ty Gospodinov (any bells ringing...?) som oprindeligt udviklede Unified Operating System som gør det muligt og - relativt - enkelt at samle alle de online services, der hidtil har været adskilt; social media profiler, søgemaskiner, betalingssystemer, passwords, email-accounts etc. etc. Som Ty siger: "man har heller ikke 80 forskellige biler i garagen, bare fordi man kører forskellige steder hen". Siden skaber Ty TruYou, en unik ID-service, der betyder sikker, utvetydig single sign-on til alt muligt (igen, er der nogle klokker, der ringer...). I kraft af at kunne styre adgangen til vilkårlige services, vokser The Circle og overtager alle de populære services. Facebook, Google, Twitter og - you name it - er history og erstattet af Circle services.

Mae ankommer til The Circle's campus, stedet som er enhver ung, dedikeret udviklers våde drøm. Hverdagen er en combo af fest og hårdt arbejde; man knokler, fester og er hele tiden på forkant med udviklingen. Mae oplever konstant hvordan nye sociale apps og services udspringer fra campus og - påfaldende hurtigt, hvis man selv har lidt erfaring med lancering af nye IT-services - erobrer verden. Hun starter som kundeservicemedarbejder, hvor hun konstant rates af de kunder, hun prøver at hjælpe og selvfølgelig eksponeres hun på koncernens interne sociale net Zing (ring, ring...), da hun efter første uge har den højeste rating. Naturligvis er der masser af likes på hendes sociale væg.

Mae stiger hurtigt i graderne qua sin dedikation og sit talent for at begå sig på de sociale medier. Hun bliver snart en slags ambassadør for the Circle og samtidig begynder man at fornemme at der er den del ridser og furer i The Circles forkromede overflade. Nogle ret banale, andre med skræmmende perspektiver. I en af de mere muntre scener i bogen, får Mae en kraftig reprimande fra sin chef fordi hun gentagne gange har mobbet en kollega. Dvs. en kollega, hun aldrig har mødt og dårligt nok kender eksistensen af. Det viser sig, at kollegaen har inviteret alle kolleger med interesse for Portugal til portugisisk brunch. Mae har på et tidspunkt liked en posting der - blandt andet - handlede om Portugal. Således havende udvist interesse for Portugal støder hun sin kollega ved at overset adskillige invitationer. Problemets kerne er, at The Circle forventer, at medarbejderne deltager meget aktivt på de sociale medier - og som vi alle ved; et like er så dejligt nemt, når man har travlt... Men når Zing så begynder at lave brugerprofiler ud fra data mining af brugernes aktiviteter og likes bliver det ikke nødvendigvis et helt korrekt billede, der tegnes.

Det viser sig også, snart at de ansatte i The Circle kæmper en konstant kamp i konkurrencen om flest followers og mest læste updates. Man sidder med en fornemmelse af, at graden af opmærksomhed ind i mellem er vigtigere det budskab, der får opmærksomhed. Men helt ærligt, det er jo faktisk ikke fiktion. Jeg må tilstå, at jeg ind i mellem tager mig selv i at være urimeligt begejstret over den opmærksomhed en eller anden relativt uvæsentlig opdatering har fået. Og jeg synes, at man kan være bekymret over, om opmærksomhedsøkonomien ikke favoriserer de nemme budskaber. Dansk politik ser allerede ud til at være plaget af denne tendens, synes jeg.

I bogen følger vi videre hvordan Mae - og personer omkring hende - måske måske-ikke bliver til honningbier i the social web's store bistade. Ikke alle er lige begejstrede, for selvfølgelig er der en bagside af medaljen. Men kritikken drukner. The Circle udvikler på et tidspunkt et miniature, wireless webcam, som introduceres under mottoet "All that happens must be known"; når alt kan ses, vil det styrke demokratiet, som de siger. Siden kommer tjenesten Childtrack, som sporer børn via GPS med det formål at forhindre at børn udsættes for misbrug. The Circle får undervejs også overtalt politikere til at bære tændte web-cams 24x7. Ultimativ transparens i den gode sags tjeneste uden tanke på, hvad der ofres undervejs på bålet.  Jeg skal ikke afsløre mere her, blot konstatere, at jeg er glad for at der trods alt bare er tale om fiktion.

Historien er lidt lang og ikke helt stramt nok opbygget efter min smag. Alligevel vil jeg varmt anbefale bogen (som forresten kan købes på Amazon...;-) - dels fordi den trods alt er ganske underholdende, dels fordi historien om den betingelsesløse hengivelse til et allestedsværende socialt internet, der fordrer total transparens, er ganske tankevækkende - ganske skræmmende.

Og misforstå mig ikke. Jeg synes, at det er fantastisk, at politiet med Twitter har succes med en slags crowd-detectives. Jeg liker jævnligt mine venners opdateringer. Jeg synes, at det er fint at man kan finde sin udkårne på nettet. Jeg vælger hotel efter Tripadvisors anbefalinger. Jeg er lidt forbeholden overfor de mange af mine venner, der partout skal eksponere deres nytårsforsæt ved af flashe deres registrerede løberuter på Facebook, men okay. Men jeg synes også at det er fint at få fremmanet dystopier a la The Circle, så vi for lejlighed til at reflektere over den bølge vi rider på. Således at vores fremtidige liv som bier på konstant på udkig efter nektar i form af sociale bits og bytes i det mindste - og i modsætning til bogen - bliver et bevidst valg.

God fornøjelse!

PS: For the record - The Circle har fået eftertrykkelige tærsk af etablerede social media evangelister, som f.eks. her. Kritikken er måske ikke helt uberettiget om end den i flere steder ser ud til at glemme, at god satire rummer karikaturer af virkeligheden. Dårlig satire bliver ofte overset og undgår tærsk fra folk med ømme tæer. I sidste ende er der nok elementer af sandhed i både The Circle og i kritikken. Døm selv.


blog comments powered by Disqus