Hånden på kogepladen...

PDF
Print
E-mail

”Det er vigtigt, at de har hånden på kogepladen…”

Hvor er jeg ved at brække mig over det udtryk. Det dækker den idé, at iværksættere for at rejse kapital og blive succesfulde skal afsværge funktionærens tryghed, for en tid droppe enhver tanke om en bæredygtig løn og generelt sætte alt på ét bræt.

Udtrykket er desværre blevet et mantra for en stor del af det Danmark, der har til opgave at definere og forvalte rammerne for den beklageligt – og for nogle uforståeligt – lille del af danskerne, der de seneste år er sprunget ud som iværksættere.

En aktuel undersøgelse viser, at over halvdelen af vores studerende på de videregående uddannelser fristes af livet som iværksætter. Men desværre bliver det for mange af dem ved tanken, under 10% af dem starter virksomhed indenfor 10 år efter afsluttet uddannelse og tendensen peger nedad. Faktisk er Spanien det eneste OECD land, som udvikler sig mere negativt. Hvilket desværre er ganske forståeligt – idet vi herhjemme spænder ben for iværksætteriet.

Hvorfor er det lige, at vi på den ene side råber efter flere iværksættere og på den anden side tynger dem, der tager springet med tungt bureaukrati og mistænkeliggørelse? ”Brænder de nu nok for opgaven?”, ”forstår de nu, at iværksætteri er hårdt arbejde?” og ”lad os for en sikkerheds skyld skrue op for kogepladen”.

Jeg tror ikke, at jeg har været til et møde om finansiering af iværksætteri uden, at en velpolstret funktionær har bragt kogepladen på banen. Men der er mig bekendt ingen dokumentation for, at iværksættere yder bedst med permanent forbrændte fingre.

Iværksætterstrategien i Danmark virker udtænkt af levebrødspolitikere, der – måske bortset fra tidlig karriere som avisbud – ikke har været i nærheden af et liberalt erhverv. For at føje spot til skade, bliver strategien herefter administreret af repræsentanter for funktionær-Danmark, som ikke ti vilde heste ville kunne trække i nærheden af et komfur. De har tilsyneladende alle læst managementbøger om lean startups i Californien – og hørt om studerende fra Stanford, der med en fiks idé, et år spærret inde på et kollegieværelse med en diet af havregrød sprang ud som milliardærer. Resultatet er, som når blinde slås: stor energi, lille effekt – få iværksættere.

Danmark er ikke Californien, og vi skaber ikke en iværksætterkultur ved at satse ensidigt på at finde den næste Mark Zuckerberg blandt vores studerende. Skal Danmark udvikle sig til en iværksætter-nation, er vi nødt til at skabe rammer, der tiltrækker anstændige iværksættere, som står et sted i livet, hvor det ikke er muligt at satse hele butikken, og hvor havregrød i atten måneder ikke er en option.

Iværksætteren skal selv sætte noget på spil, lyder argumentet. Måske. Selvfølgelig er der iværksættere, der ikke lykkes. Men hvorfor tror vi, at sandsynligheden for succes øges af, at iværksætterens husholdningsøkonomi lægges i ruiner? Økonomi og anerkendelse er for mig at se afgørende for at tage springet ud af funktionærens bløde dyne.

Afliv nu denne institutionaliserede mistro til iværksætteren. Skab lettere adgang til kapital og forvent i stedet ansvarlighed og anstændighed af iværksætteren.

Og drop den kogeplade!

(Denne post er oprindeligt publiceret 12.1.2014 som et debatindlæg i Jyllands-Posten )


blog comments powered by Disqus