100.000 milliarder gode grunde

PDF
Print
E-mail

- IoT hvorfor og hvordan - del 1

Skal du bruge tid på tingenes internet? Ja, det skal du! Ifølge blandt andre CISCO er der mange gode grunde til at beskæftige sig med tingenes internet – op i mod 100.000 milliarder stk., hvilket svarer til den globale omsætning målt i kroner, som i 2020 ifølge CISCO vil kunne relateres til effekterne af internet-of-things. De færreste vil vel sige nej tak til bare en lille bid af dén kage.

Og mens vi er ved de pænt store tal, forudsiger de samme orakler, at internettet i 2020 vil være domineret af 50 milliarder ”ting”, som er forbundet til internettet og dermed i princippet til hinanden. Med lidt hurtig hovedregning betyder det, at hver ting på tingenes internet - i gennemsnit - vil skabe en årlig omsætning for 2000 kr. To tusinde kroner. Okay, CISCOs omsætningstal er blandt de mest optimistiske, så lad os skære med en faktor 10. Omsætning for 200 for hver eneste ting på nettet er nu stadig ganske mange penge og vi må håbe, at der kommer tilsvarende meget værdi ud af denne teknologiske opvisning.

Jamen, hvad skal det til for, er der givetvis nogle, der vil spørge. Hvor skal værdien komme fra, vil de måske tilføje. Med en ikke ubetydelig grad af rimelighed. Vi vil derfor i denne og en kommende post forsøge at dykke lidt ned i det sidste spørgsmål.

Helt fundamentalt er udgangspunktet for tingenes internet, at de ting vi omgiver os repræsenterer en værdi for os. Det koster os noget at anskaffe dem og til gengæld tilfører de os værdi i hverdagen. Min radiator i stuen er en pæn investering, men til gengæld sørger den for, at der altid er behageligt i stuen. Dette vil i hvert fald være tilfældet, hvis radiatoren er udstyret med en termostat. Det bliver radiatoren lidt dyrere af, men den ekstra værdi ligger i dels en fast temperatur i stuen, dels en besparelse på varmeregningen. Termostaten kunne gøres mere intelligent, som f.eks. termostaten Nest , der registrerer beboernes behov for regulering af temperaturen og med tiden lærer selv at justere temperaturen ud fra beboernes adfærdsmønster – med endnu mere bekvemmelighed og besparelser på varmeregningen til følge. Man kan selvfølgelig bygge al denne intelligens ind i den enkelte termostat – give den regnekraft, hukommelse o.s.v. Men det vil være dyrt. Nok så dyrt, at ingen ville købe termostaten.

Her kommer tingenes internet ind i billedet. Det er nemlig meget billigere at give termostaten netadgang og lade den aflevere sine data til videre analyse oppe ”i skyen”. For producenten ligger værdien i i et give et produkt netforbindelse yderligere i, at det bliver muligt at opsamle og gemme informationer om både produktionsforhold og anvendelse, som har betydning for bl.a. mere effektiv produktudvikling, kundeservice og evt. reklamation. Ved at udnytte "skyens" kapacitet får man billig netværksbaseret intelligens ind i den enkelte ting.

Værdien i enkeltvist opkoblede ting på nettet er med andre ord et spørgsmål om adgang til billig regnekraft og hukommelse, der skaber fundamentet for, at tingen fungerer bedre og billigere. Dette er det helt simple rationale for tingenes internet. Vil hver enkelt termostat i huset så repræsentere en værdi på 200 kr.? I form af en blanding af øget komfort og besparelser. Tjaeh, det er nok ikke helt ved siden af.

Så vidt så godt, tilbage til vores termostat. Hov, tænker jeg måske så, når termostaten er begyndt at lære min adfærd, så forudsigelig er jeg vel heller ikke. Ind i mellem afviger jeg fra min normale adfærd – og så bliver termostaten forvirret. I virkeligheden kunne jeg nok ind i mellem også selv blive forvirret, men for at undgå at blive det har jeg jo faktisk en Google-kalender. Måske skulle jeg give termostaten adgang til min kalender, og nu jeg er i gang også adgang til min vejrstation ude på terrassen (er der noget, der er mere uforudsigeligt end mig, er det helt sikkert vejret), så termostaten nu kan forberede sig på mine ferier og på markante vejrskift.

Nu begynder tingenes internet for alvor at tage form ved at ting får mulighed for at snakke sammen. Værdien i eksemplet er nok indlysende; med forbindelse til kalender og vejrstation, kan termostaten levere endnu mere hensigtsmæssig styring af temperaturen i stuen med yderligere besparelsen på varmeregningen – uden min indblanding. Til gengæld begynder udfordringerne nu at dukke op, for hvordan sikrer man, at en ting fra en producent kan snakke sammen med en ting fra anden producent? Dialogen er jo en forudsætning for deres samarbejde, så hvordan sikrer vi, at de forstår hinanden, at de har samme sprog og kultur? (Jo, der står kultur). Det skal jo være nemt – og sikkert - at uddelegere opgaver, som kan løses i fællesskab af de nu intelligente ting, vi råder over.

Denne dimension af tingenes internet er ikke triviel – så lad os gemme den til næste post. Afslutningsvis vil jeg i stedet blot linke til denne interessante blogpost af Alexis Lloyd fra The New York Times Research & Development Lab, som indeholder nogle interessante overvejelser om, hvordan vi skal forholde os til de ting, som vi forbinder til tingenes internet. Med en kunstnerisk tilgang kan vi betragte hver enkelt ting som en portal, som et subjekt eller som et orakel – og vi kan jo lige så godt vænne os til en passende omgang med flertallet på nettet.

(Denne blogpost er oprindeligt publiceret på Unvirtual's blogsektion)


blog comments powered by Disqus