Internet of things – morgendagens teknologiske revolution

PDF
Print
E-mail

Nedenstående kommentar er skrevet sammen med Preben Mejer og Claus Bo Nielsen. Den er oprindeligt trykt i Børsen den 4. april 2013 på side 3.

Ved et samlebånd på en fabrik i USA står en lille industrirobot og laver plastikdimser. Den holder øje med samlebåndet, orienterer sig ved hjælp af sonar og snakker med en masse lagerrobotter, som forsyner samlebåndet med materialer, og som snakker med virksomhedens ERP-system. Kun robotterne ved, hvor alting er og sørger for at ingenting bliver en mangelvare. Det er ERP for viderekomne, og det er et godt eksempel på potentialet i Internet of Things (IoT) – ting der sanser, agerer og kommunikerer via internettet. Og som her gør, at virksomheden kan konkurrere med kineserne på prisen.

Visionen om genstande omkring os, som bliver i stand til at sanse og koordinere aktiviteter med andre genstande, er langt fra ny. Vi underholdt allerede for ti år siden hinanden med historier om badevægte og køleskabe, der i fællesskab kunne administrere vores diæter. Det kan de imidlertid fortsat ikke, om end behovet er blevet større.

Vi har brug for Internet of Things, fordi vi gerne vil gøre livet nemmere ved at lade ting udføre banale opgaver i samarbejde med andre ting, på basis af hvad de i fællesskab sanser og indhenter af data på internettet. Udviklingen handler om effektivitet. I gamle dag kogte vi vand i en kedel af jern, på et tidspunkt fik kedlen en fløjte, en slags sensor der gjorde livet lidt lettere. Siden fik vi el-kedlen, som sanser vandets temperatur og reagerer ved at slukke, når vandet koger. El-kedlen kommunikerer ikke med andre ting, men et banalt eksempel på dét skridt er tyverialarmen, der både tænder et kamera og sender en besked til et alarmcenter.

Ikke bare på hjemmefronten men nu i høj grad også i industrien bryder IoT igennem. Det vil lette vores arbejde, gøre vores produktion mere effektiv og vores produkter mere konkurrencedygtige. Industrirobotterne, der snakker med hinanden hen over samlebåndet er ét eksempel, men sensorer og netværk får betydning overalt. Kombinationen betyder, at ting kan vælge, om de via internettet snakker med andre ting for at løse en given opgave – eller om de yderligere for at løse opgaven må søge information blandt de enorme mængder af data, som er tilgængelige rundt om på internettet. Begge versioner giver maskiner en enestående kapacitet, som i mange situationer overgår vores egen formåen.

General Electrics (GE) investerer lige nu 500 mio. kr. i et nyt center, der skal modtage og analysere data fra industrielle produkter, som f.eks. jetmotorer. Sensorerne i en enkelt jetmotor indsamler på en flyvetur til USA godt en terrabyte data. Disse data vil GE nu indsamle med henblik på at optimere motorerne – og der er penge at spare; blot 1% i sparet brændstof svarer til 10 mia. kr. for GE’s kunder i flyindustrien.

Dansk industri skal også udnytte mulighederne. Lige nu. For teknologierne nu er så modne, at de har forladt laboratorierne og i dag er anvendelige for det brede erhvervsliv. Det er nu, vi vil komme til at se killer applikationer, der skabes fordi erhvervsfolk, der forstår forretningen og kundernes behov, uden den store tekniske indsigt nu kan overskue kataloget af muligheder og sige: det er den, den og den funktionalitet, jeg skal bruge for at løse min udfordring.

I første omgang vil vi se industrielle anvendelser indenfor sporing og sporbarhed, hvor materialer, værktøj og råvarer udstyres med en digitale markører i form af QR-koder eller NFC chips, der befriet for kædens svageste led (læs: menneskers disciplin og hukommelse) ved, hvor alting er - og hvor de kommer fra. Det er relevant overalt – og ret banalt. Men de nævnte anvendelser er i virkeligheden forholdsvis banale. I processer, der er afhængige af eksterne forhold; vejret, råvarepriser, trafiksituationen el.lign. er den potentielle værdi langt større – landbrug og fødevareindustrien, byggebranchen og transportsektoren er oplagte muligheder. Et eksempel er markrobotten Lettuce Bot fra Californien, som fjerner ukrudt fra salatmarker helt uden brug af plantegift med store besparelser og med mulighed for at øge produktionen med 15% til følge.

Sundhedssektoren rummer også muligheder; på et af New Yorks hospitaler udstyres senge og udstyr lige nu med online sensorer, som forventes at gøre det muligt for hospitalet at behandle ekstra 10.000 patienter om året.

Enhver virksomhed bør spørge sig selv: ”Har vi rutineprægede processer, som er tidskrævende eller fejlbehæftede - og involverer de udstyr, som i princippet kunne løse opgaven uden medarbejderindblanding?” Hvis svaret er ja, bør man kigge på ROI for en IoT-løsning.

Og det er nu, at vi skal gribe muligheden. Vi har ikke råd til at lade være. Man kan købe rigtig mange chips og meget båndbredde til internettet, hvis man kan spare en medarbejder eller sætte hende til mere værdiskabende opgaver.


blog comments powered by Disqus